Durable surface treatment of corrosion-resistant stainless steel
Vi er specialister i bejdsning - overfladebehandling af
rustfrit stål - centre i Aalborg og Kolding.
Kapacitetsskema/dyppebejdsning:
Bejds Syd:
Bejdsekar: L:10 x B:3 x D:2,5m
Løftekapacitet: 10 tons
Bejds Nord:
Bejdsekar: L:8 x B:2 x D:2m
Løftekapacitet: 3 tons
Er under uddannelse til smed, teknisk designer, maskiningeniør, maskinmester - eller tilsvarende? Så kom til vores infomøde omkring bejdsning mv.
Hvorfor bejdse?
Rustfrit stål består af jern, der er tilsat legeringsmetaller. De hyppigst forekommende er:
krom
nikkel
molybdæn
titanium
Legeringsmetallerne reagerer kemisk med luftens ilt, hvorved der dannes et tyndt lag, som beskytter jernet mod korrosion. Når rustfrit stål bearbejdes, gennembrydes det beskyttende overfladelag. Dette ses som mørke anløbninger omkring svejsesømme, skærekanter og fastbrændt slibestøv. Bejdseprocessen skal fjerne skadelige anløbninger - både oxiderne og det underliggende afkromede lag. Herefter kan det beskyttende lag gendannes.
Bejdsningen kan foretages enten som dyppebejdsning eller som spraybejdsning.
Bejdse stål - en miljørigtig løsning
Bejdsecenteret er blevet etableret i tæt samarbejde med de kommunale miljømyndigheder, arbejdstilsynet samt BST, for at sikre, at hensynet til miljøet og arbejdssikkerheden er i top.
Alt spildevand ledes til en opsamlingsbrønd i bejdsehallen, herfra pumpes spildevandet først til et kemisk rensningsanlæg hvor spildevandets pH styres for at sikre udfældning, primært af krom og nikkel, tungmetallerne bundfældes ved hjælp af polymertilsætning, og afvandes efterfølgende.
Efter det kemiske rensningsanlæg pumpes vandet til en buffertank, hvorfra alt spildevandet inddampes, ved hjælp af vacum og opvarmning, permatet afvandes, det rensede demineraliserede vand pumpes herefter først til varmekredsen på syrekaret (kun i vinter måneder) og herefter til en forbrugstank for genanvendelse til højtryksspuling. Herved spares der betydelige mængder rent vand.
Alt slam fra rensningsprocessen, afvandes og tørres, hvorefter det skovles i opbevaringstønder. Slammet opbevares i aflåst container og bortskaffes til Kommunekemi i Nyborg. Slammet er fareklasse X3.